Broderi er mit håndværk & passion
Kunsten at være mindfull med nål og tråd
Det giver mig fordybelse og ro
Jeg øver mig i at være tilstede i nuet, samtidig med, at der er en skabelsesproces i gang.
Sanserne stimuleres
• Synssansen … Stimuleres … naturligvis … af lys og farvespil
• Følesansen… Når jeg vælger materialer, der giver en nydelse for mig og formerne, man kan røre ved, som har forskellig struktur… blidt og skarpt, blødt og hårdt…
• Lydene… Når man syr, kommer der lyd fra nålen, fra garnet, fra stoffet, når man trækker tråden igennem.
En organisk, intuitiv skabelsesproces
Jeg slipper mig selv fri – og improviserer, ligesom i livets dans – for mig tangoen.
Broderiet kan ændre form og udseende…
Jeg ved ikke, hvad det skal blive til før end det er færdigt.
Skabelsesprocessen
Der sås et frø, når jeg først får ideen…
… fra oplevelser på gaden,
i tankerne, i en historie …
fra kjolen, jeg har på… … fra indpakningen, jeg tager af chokoladeæsken… … eller fra edderkoppens fine spind…
Og så er det, at jeg går i gang … … gøder og vander og plejer …
Jeg vælger til og fra … sting, farver, effekter
indtil jeg kan tage det færdige resultat ud af broderirammen… frugten plukkes!
Skønheden og legen
Det jeg vil med mine broderier er, at skabe skønhed og slippe kreativiteten og legen løs…for mig selv og andre.
Silken
… er for mig total luksus og nydelse
Det er et materiale, som fås i mange vævninger … blankt, groft, tyndt, tungt… Udtrykkene bliver forskellige, alt efter kombinationer af til- og fravalg.
Silken er et naturprodukt … det føles rart, delikat og lækkert… og udtrykket bliver derefter.
Det er sådan en skøn lyd, når man trækker tråden igennem … sprødhed, kan der være … og lethed.
Det er for mig essensen af silke.
Arkitektur
I mine broderier er det ofte det 3-dimensionelle, jeg kan lide at arbejde med …
– Jeg bygger strukturer op
– Kombinerer med hør og uld og mere silke – og så en lille smule glimmer… Tryllestøv til min eventyrverden…
MINE FORMER handler om det feminine…
Syningen er sensuel – ja nærmest erotisk i sin sanselighed.
Broderiet er et kvindefelt … et kraftfelt …
Naturen er en uendelig inspirations kilde.
Med dens væld af former, strukturer og farver. Kast blot et blik i bøger om Koralrevets dyr & planter…
og se, hvad Venus’ vandstrømmende verden gemmer.
Kulturen
Historien rummer et væld af fortællinger … om kontrasterne, lys og mørke … om praktiske formål, indsnit og smocksyning
… om hvordan og hvorfor forskellige modestrømninger er brugt og blevet til former for stof …
til litteratur, til kultur, til kunstneriske udtryk til leg og kreativitet.
God fornøjelse!
OM KARENMARIA
– Jeg er vokset op i det nordjyske… – med blik for blomster og med jord under neglene
– Jeg har uddannet mig som håndarbejdslærer med broderi som speciale fag og med greb om grej, om maskinsyning og materialer
– Jeg har arbejdet med kollektioner… – med og uden perler og silke.
Silke må jeg simpelthen have mere af mellem hænderne.
Det giver nydelse, det er ren skønhed, og kreativiteten spirer og gror.
Har du lyst til at lære nogle af mine tips og tricks? Så er jeg glad for at tilbyde undervisning i Klassisk Kreativt Broderi
– Made by Passion!
Læs mere om min historie i denne artikel af @komkunst.dk