….eneste udfordring er begrænsningens kunst!
Jeg begav mig afsted til gaden, hvor Buenos Aires garnbutikker ligger side om side, kun afbrudt af autoværksteder og et par cafe’er.
Her gik jeg fra farverig garnnøgle til garnnøgle, der er en stor variation af materialer og farver, så tiden gik i stå og jeg lod mig forføre.
I en af butikkerne var tiden gået i stå for sådan ca 25-30år siden så det ud til. Hylder og kasser med garn, sakse, nål og tråd havde den samme plads som altid…og nogle ting var vist slet ikke blevet solgt på alle disse år.
Det var som at dykke ned i en tidslomme. Ejeren fandt stille og rolig broderigarn frem jeg kunne kigge på og vælge imellem, alt imens han fortalte historier på spansk…mit spanske ordforråd kan kun klare sig til at sige goddag og bestille en kop kaffe, så hvad historierne helt gik ud på…tjaa, det må stå i det uvisse!
På mit lille frokostssted, der er gade og cafelarm, byen er fyldt med lyde. DERFOR er et åndehul hjemme i lejligheden med broderi min måde at koble af på og min form for meditation…langsommeligheden står i stor kontrast til den livlige by!
